Den lille 2V kollegielejlighed var fyldt med eksamenstrætte unge mennesker. Den hvide tåge af tobaksrøg bølgede i takt med de fulde studerendes hidsige bevægelser til Prodigy's hit "Firestarter". Han måtte ud derfra, og fik med sine fingres hjælp åbnet døren til altanen.
På trods af de fem dåser Heineken han havde indtaget på fem kvarter, formåede hans ben at bære ham igennem døråbningen.
Han trådte ud på den lille cementaltan for at trække frisk luft ned i hans tjæreplagede lunger. Altandøren smækkede i uden at nogle af hans medstuderende bemærkede det. Havde han selv skubbet døren i, eller var der træk i den lille lejlighed? Lige så hurtigt som spørgsmålet dukkede op i hans sind forsvandt det igen. Han var træt efter en lang og opslidende eksamensopgave. Nu ventede han bare på den endelige dom.
Tankerne fløj ud i den kølige natteluft og forsvandt med en befriende lethed. Den endelig dom kunne vente, nu ville han nyde sin brandert. Månen var næsten fuld, og han klukkede ved sig selv over at månen kunne være fuld. Han var jo selv fuld. Skuldrene dansede i takt med hans klukken. Langt inde i hans omtågede sind var han klar over det absurde i hans sammenligning. Et stille klynk undslap hans læber. Hvor kom det fra? Inde bag brystkassen omkring hjertet havde det begyndt sin rejse. Op mod struben og ud gennem de sammenbidte tænder havde det tvunget sig ud i natten. Det var et ensomhedens klynk, befriet af fem dåser Heineken.
tirsdag den 7. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar